Menu

FELCO annoncerer direktionsrokade

Les Geneveys-sur-Coffrane (januar 2011) For første gang i virksomhedens 66 år lange historie står den førende, schweiziske producent FELCO overfor at skulle udnævne en administrerende direktør udenfor familiekredsen. 43-årige Christophe Nicolet overtager rollen som administrerende direktør fra og med juli måned og afløser dermed Laurent Perrin, som er barnebarn til virksomhedens stifter, Félix Flisch.

Nicolet, der oprindeligt stammer fra Neuchâtel-regionen, sluttede sig til FELCO som produktionschef d. 10. januar i år. Før sin ankomst til FELCO, var Nicolet administrerende direktør for en række virksomheder inden for Swatch-koncernen i hhv. Malaysia og Schweiz. Han skiftede fra udmagerbranchen efter at have bestridt en række forskellige roller, herunder mest nævneværdigt hos industriovnsproducenten, SOLO Swiss. Nicolet har en baggrund som maskiningeniør suppleret med en kandidatgrad i virksomhedsledelse.

Laurent Perrin, der har været FELCOs administrerende direktør siden 2003, udtaler, at hans efterfølger kan bidrage med sin brede erfaring med virksomhedsdrift og -ledelse inden for industrien.

"Christophe Nicolet forstår den industrielle proces, idet han har bestridt mange operationelle roller. Han har kendskab til de tekniske udfordringer, som er forbundet med industriproduktion", udtaler han. "Hans erfaring giver ham også en særlig indsigt i kulturelle forskelle, hvilket er vigtigt, når FELCO skal erobre nye, non-konventionelle markeder".

Den kommende administrerende direktørs vision for FELCOs fremtid er klar: At opretholde virksomhedens levedygtighed samtidig med, at der skabes vækst.

"FELCO fremstiller produkter med betydelig merværdi ved at kombinere forskellige virksomhedsaktiviteter. Dens stabilitet og langsigtsstrategi tillader virksomheden at fastholde sin position på det internationale marked, mens den samtidig sikrer kvalitet", udtaler han.

Perrin planlægger at vende tilbage til Canada, hvor hans karriere i FELCO begyndte. Førtidspension er ikke på programmet. Perrin har planer om at takle det nordamerikanske marked ved at oprette to nye datterselskaber, der skal distribuere FELCO-botanikprodukter i USA og Canada. Hans fokus på den overordnede udvikling af FLISCH Holding Group betyder, at han overtager rollen som administrator og direktør for strategisk udvikling inden for andre områder.

"Jeg efterlader virksomheden i trygge hænder", udtaler han. "Christophe Nicolet har stor forståelse for virksomhedskulturen og besidder de familieværdier, der har tjent FELCO i mange år".

Om FELCO
Félix Flisch, der døde i 2000, stiftede FELCO SA i 1945 i Geneveys-sur-Coffrane, der befinder sig i Jurabjergene i den centrale del af Schweiz, som især er kendt sine mange urmagere. Virksomheden har specialiseret sig i fremstilling og markedsføring af beskæringsværktøj til professionelle brugere. FELCO SA er baseret i Neuchâtel-regionen og er en standardreference for det globale marked for beskæresakse. Virksomhedens kvalitetsprodukter designes og samles i Schweiz. FELCO SA har 140 medarbejdere og indberettede en omsætning på 41 million schweizerfranc for perioden 2009-2010. Med 40 associerede virksomheder eksporterer FELCO til mere end 100 lande. FELCO har seks datterselskaber i Schweiz, Frankrig, Tyskland, Belgien, Sydafrika og Australien.


Yderligere oplysninger:
- Medier (presse): Patricia Borloz: Tlf. +41 328 581 449
- Andre spørgsmål: Kontakt os for at finde den rigtige FELCO-kontaktperson Kontakt os